Cariesbehandling

Hvorfor får man caries?

 

Ud over tænder er der to ting, der skal være til stede på samme tid, for at caries kan opstå: Bakterier og sukker. Der er altid bakterier i munden og på tænderne, og fjernes de ikke regelmæssigt fra tænderne, udvikles en sammenhængende belægning, som kaldes plak. Mange af bakterierne danner syre, når de optager sukker fra de fødeemner, vi indtager. Er der kun få bakterier og lidt sukker, vil spyttet vaske syren væk. Nogle bakterier udskiller mere syre end andre og trives ligefrem godt under sure forhold. Er der mange af sådanne bakterier i plakken, og indtager man ofte sukkerholdige føde- og drikkevarer, kan syren ikke neutraliseres af spyttet, og syren opløser gradvist tandens mineral.

 

Hvordan behandles caries?

 

Der har de sidste 25-30 år været en løbende udvikling i behandling af caries. Derfor verserer der stadig historier som: “ Det var skoletandlægen som borede i mine tænder, selvom der ikke var huller”. Der er ingen tvivl om at tandlægerne før 1980, var hurtigere til at hive boret frem end man ser i dag.

Det er dog vigtigt at forstå at det var behandlingsmuligheden dengang og at den forebyggende indsats som vi ser frugten af idag endnu ikke var til at få øje på. Ligeledes havde man endnu ikke opfundet plasten og teknikken med at “lime” plasten til emalje, ved at ætse tandens overflade. De to nævnte parametre ændrede fuldstændig behandlingsindsatsen af aktive cariesangreb.

I dag er en stor del af cariesbehandlingen forebyggende og det ses bla. på regningen, som IFB (individuel forebyggende behandling). Denne ydelse indeholder alt lige fra snak om årsag, kostvejledning, fluorbehandling, fissurforsegling, tandbørsteinstruktioner etc. Desuden er røntgenbillederne med til at holde styr på udviklingen af caries, når de tages med passende intervaller, afhængig af den enkelte patients behov.

Det kan dog ikke helt undgås at skulle bore i tænderne endnu, da boret stadig er en effektiv måde at fjerne bakterieinficeret tandvæv på. Det kan også for nogle patienter være svært at skulle undvære sukker i kaffen, bolsjerne, lakridserne, saftevand, sodavand og hvad man ellers bliver fristet af og så er det trods alt bedre at få lavet et lille hul inden det er for sent.

Man får dog ikke kun caries fordi man spiser usundt og ikke børster tænder. Hos pt. der har været igennem strålebehandling på hoved og hals, vil spytkirtlerne ikke fungere og skabe mundtørhed, dette øger risikoen for caries markant. Derfor får denne patientgruppe et særligt tilskud til tandbehandling. Der er også andre sygdomme der medfører mundtørhed, såsom Sjøgren og her kan også søges om særligt tilskud. Der skal udfyldes ansøgningsskema og det hjælper vi med.

Vi ser også en stigning af patienter med mundtørhed, hvor mistanken henledes på det stigende medicinforbrug vi ser hos vores patienter. Det er velkendt at psykofarmaka og astmamedicin kan give mundtørhed, men vi ser det også i andre sammenhæng.

Forebyggelse af caries når man lider af mundtørhed er meget vanskelig. Vi hører ofte at lægen har anbefalet deres patienter at spise syrlige bolsjer, men det kan absolut ikke anbefales. Derfor ender de fleste med at have en flaske vand med sig overalt og i løbet af natten.

Patienter der lider af bulimi og refluks (spiserørskatar) har ligeledes øget cariesrisiko, samt øget risiko for syreskader.

For denne patientgruppe gælder det også, at forebyggelse af skader på tænderne ikke er muligt. Her anbefales det at undgå syreholdige drikke og kost, men det vil ikke udelukke at der kommer skader på tænderne.