Kronebehandling

Keramiske kroner og broer

 

Kroner er en form for ‘skal’ udenpå tanden, der erstatter den naturlige emalje og tandbenet. Oftest når tanden er for ødelagt til at man kan behandle med plast eller ved behov for ekstra beskyttelse eksempelvis efter rodbehandling.

Kronen erstatter herved det mistede væv. Kroner og broer sættes fast på den tilpassede resttand og kan ikke tages ud af munden, hvilket bevirker at det føles som en naturlig del af tandsættet.

Kroner har en lang holdbarhedstid, forudsat at man holder godt rent omkring dem.

Kroner findes i forskellige typer, herunder tandfarvede keramiske kroner af varierende kosmetik og guldkroner, der er de mest tandbevarende.

Vores kroner og broer fremstilles af danske tandteknikere.

Broer bruges til at erstatte mistede tænder og består af sammenhængende kroner. Broer kan være et godt alternativ til implantater.