Protesebehandling

Proteser

 

Proteser kan inddeles i 2 hovedgrupper.

  1. Delproteser (patienten har stadig nogle af sine egne tænder tilbage)
  2. Helproteser (ingen tænder tilbage)

Delproteser kan være lavet i ren lyserødt akryl med tænder på. Denne løsning er den billigste, men også den mest skadelige på resttænderne, da den uvilkårligt vil trykke på tandkødet omkring de rigtige tænder.

Denne løsning anbefales også, hvis resttænderne er meget dårlige, men en helprotese gerne vil undgås så længe som muligt.

Delproteser kan også være lavet som en såkaldt unitor. Det vil sige at der fremstilles et stålstel med bøjler og støtter, så den endelige delprotese hænger på de rigtige tænder og ikke beskadiger dem.

Helproteser

Generelt fungerer en helprotese, evt. ved brug af ”proteseklister” ganske fint i overkæben.

Underkæbe helproteser er oftest meget problematiske, da der ikke er ret meget de kan sidde fast på.

Nogle mennesker er fantastisk dygtige til at jonglere med disse helproteser, andre ikke. Til disse er der hjælp at hente nu til dags, hvor man kan indsætte implantater i kæberne med tryklåse til proteserne, så de sidder rigtig godt fast

Rebasering.

Når man får fremstillet proteser vil de fleste gerne undgå at være mere eller mindre tandløse, afhængig af protesetype, op til 3 måneder. I denne periode, lige efter tandudtrækning, svinder gummerne ekstra meget ind, hvorfor man er nødt til at rebasere- underfore proteserne efter end tid, da de ellers passer for dårligt.