Fjernelse af visdomstænder
Visdomstænder kan skabe problemer og må derfor fjernes for at sikre en sund mundhule. Indgrebet planlægges grundigt og udføres smertefrit under lokalbedøvelse.

En tryg og skånsom behandling
Visdomstænder kan volde problemer og må derfor fjernes for at skabe sunde forhold i mundhulen. Før operationen planlægges indgrebet nøje ud fra et røntgenbillede for at kende tandens placering i forhold til den store nerve i kæben.
Selve operationen foregår helt smertefrit under lokalbedøvelse og med høje hygiejniske standarder. Vi anvender sterile afdækninger af både dig som patient og os som behandlere. Tandklinikken omdannes kortvarigt til en lille operationsstue, og behandlingen varer sjældent mere end 30 minutter.
Efterfølgende kan der opstå hævelse og eftersmerter i et par dage, hvilket kan afhjælpes med almindelig smertestillende medicin. Generelt giver fjernelse af visdomstænder i underkæben oftere eftersmerter, mens fjernelse af visdomstænder i overkæben sjældent medfører gener.
I enkelte tilfælde kan der opstå tiltagende smerter efter 2-3 dage på grund af en enzymatisk betinget reaktion i tandhulen, hvilket kan føre til knoglesmerter. I sådanne tilfælde kan en opfølgende behandling på klinikken være nødvendig for at lindre ubehaget.
Kontakt os i dag
Find os her
Kongelundsvej 299
2770 Kastrup